I dag har den dygtige terapeut Katrine Axholm blogget om glade forældre, der giver glade børn, og tillad os lige at reklamere lidt for noget nyt (og helt vildt smart), der også vedrører terapi. Nu er det nemlig muligt at få familieterapi på nettet! Jo, den er god nok. Virkelig.

Caroline fra Børn i Byen har nemlig i samarbejde med den anerkendte familieterapeut, Jesper Juul, begået en lille genistreg, eller, om man vil, skænket en lise til alle os, der godt ved, hvordan Kaos i Familien ser ud. Med sitet fredifamilien.dk er det nemlig muligt ved hjælp af små videoer at få online problemløsning. Konceptet er enkelt: Gennem syv små film, som er bygget op omkring de mest udbredte konflikter, børnefamilier i dag møder, får brugeren en løsningsmodel. Det bedste af det hele er næsten, at filmene er samtaler mellem Jesper Juul og real life forældrepar med real life problemstillinger. Altså ikke noget med at læse en laaaang bog med tænkte problematikker.

I denne søde juletid, hvor magasiner og salmer ihærdigt forsøger at bilde os ind, at julefreden burde sænke sig og hele familien tralle derudaf, er realiteten for mange af os stress, konflikter og uindfriede forventninger. Også her tilbyder fredifamilien.dk hjælp og foreslår f.eks. forældrene at lave en køreplan med få, enkle regler, der skal få det hele til at glide lettere. Du kan selv læse mange flere af de gode råd her.

Det er fandme smart. Nemt, konkret og tidsbesparende. We like!

Terapeut og forfatter Jesper Juul og iværksætter Caroline Meldgaard

Terapeut og forfatter Jesper Juul og iværksætter Caroline Meldgaard