Morten og Ninka Mauritson/Kernesund Familie, journalister, ildsjæle og forældrene i Danmarks mest kendte kernesunde familie, der i øvrigt består af Bertram og Melvin. Morten og Ninka har sammen og hver for sig skrevet adskillige bøger, heriblandt Dagbog over mine deller, Far for første gang og kernesund bøgerne (Kernesund familie – sådan!, Kernesund økomad, Kernesund familiefitness, Kernesund mad og e-bøgerne Kernesunde madpakker samt Kernesund jul). Vi er glade for, at Morten og Ninka har været så søde at dele nogle af deres lækre opskrifter med os på maminka, for selv om vi måske ikke alle er lige så ihærdige med den kernesunde livsstil som familien Mauritson, kan vi stensikkert alle have stor glæde af deres mange tips, idéer og lækkerier.

Spinatsalat med bagte bananer og rød peber

Spinatsalat med bagte bananer og rød peber

 

Spinatsalat med bagte bananer og rød peber

Til 8 personer

1 bakke spinat

½-1 iceberg

3 bananer

2 spsk sesamfrø

3 røde pebre

 

- Skær spinat og salat i passende stykker.

- Skræl bananerne, skær dem på langs, vend dem i sesamfrø, og læg dem på bagepapir.

- Skær peberfrugterne i 2 cm både, og læg dem på bagepapiret.

- Sæt banan og peberfrugt i ovnen. Bag peberfrugterne ved 200 grader i ca. 10 min. Bag bananerne lidt længere, ca. 20 min. i alt.

- Rør dressingen sammen, og hæld den over peberfrugterne.

- Anret det hele på et fad.

Dressing

3 fed finthakket hvidløg

½ frisk finthakket chili, eller lidt chilipulver

2 spsk citronsaft

3 spsk koldpresset oliven- eller

sesamolie

Salt og peber

 

Opskrift og billeder fra Kernesund Økomad.