Katrine Axholm, psykoterapeut, foredragsholder og medforfatter til bogen Gør det noget jeg støvsuger imens? Katrine er gift med Morten og har to børn på hhv. 7 og 9 år. Katrine er en aktiv skribent, der ud over at skrive til flere forskellige sites og magasiner, også har stor succes med sin egen blog, hvor hun leverer tankevækkende, personlige og nærværende indlæg indenfor den psykologiske genre.

Glade forældre giver glade børn

Er du nybagt mor og synes du også det ville være helt på sin plads, at din mand gad trykke dig under fødderne eller give dig en full-body oliemassage, som ikke nødvendigvis ender med sex når dagen er omme? Måske trænger du til at blive inviteret ud og spise og få en dejlig aften med lækker mad og en hyggestund uden børn, der kræver din opmærksomhed. Hvis du kan genkende dette, så er du helt på linie med de fleste mødre med små børn. Når vi går hjemme på barsel og når børnene er små, giver vi nemlig al den omsorg og opmærksomhed vi har i os til de små pus. Vi bruger krudtet på at lære disse små mennesker at kende og glemmer ikke blot os selv, men også ham vi elsker, fordi fokus er flyttet over på børnene. Faderen kommer måske træt hjem fra arbejdet og kunne også godt tænke sig at blive tanket op (det er så full-body oliemassagen MED sex), men ingen af jer orker rigtig at tage initiativet til at gøre lidt ekstra for den anden, eller for den sags skyld bare at holde den nærhed I har i live.

Det er en stor omvæltning at blive forældre (skulle du være i tvivl) og for mange kan det være svært at bevare nærheden og ømheden fra før barnet blev født.

Er I som udgangspunkt gode til at tale om, hvordan I har det i parforholdet, er der plads til alle de følelser der måtte dukke op og kan I rumme jeres forskellighed, så er udgangspunktet for et godt og stabilt forhold, også efter at børnene er kommet til verden på plads. Hvis I derimod har en ubalance i magtforholdet, hvis I ikke er gode til at give hinanden den fornødne plads eller blive ved at synes at lige præcis det han gør så anderledes end dig er det, som er så interessant og tiltrækkende, så er der ingen tvivl om, at det pres et par småbørn sætter een under vil gøre uoverensstemmelserne endnu mere tydelige.

 I alle relationer lever vi i en balancegang mellem at få opfyldt sine egne behov og at gå på kompromis med partneren. Det handler om at give plads til at din mand gerne vil spille fodbold 2 gange om ugen lige i spisetiden og til at du selv tager den tid og det rum du har brug for i parforholdet, også selvom du måske umiddelbart har mest lyst til det modsatte. Som kvinder er vi nemlig også rigtig gode til at lade den dårlige samvittighed råde og ikke give os selv den månedlige bif-tur med veninderne, timerne i træningscentret eller slet og ret de tre kvarter på sofaen med et dameblad, når børnene er lagt i seng og du også kunne bruge tiden på at rydde køkkenet. Hvis din mand så er god til at få sig et fri-rum, kan det virke stærkt provokerende på dig, fordi det ubevidst minder dig om, at du ikke får taget din plads til de ting du har lyst til, kun for dig. At tage sin plads handler ikke kun om egen tid, men også om at tage plads til sine behov og ønsker for parforholdet og for livet i det hele taget, frem for at gå for meget på kompromis.

 Alt for mange par ender efter års ægteskab med ikke at kunne mærke om de elsker hinanden mere eller om de hænger sammen af gammel vane og pga. børnene. Mange kvinder keder sig i deres parforhold og savner at få et klaps i måsen, en god krammer og en mand, som har lyst til at lytte til dem, når de har brug for at snakke. Problemet er, at vi for en stor dels vedkommende selv er skyld i ikke at få vores behov dækket. Kunsten er nemlig at finde din berettigelse og derefter at få sagt hvad du har brug for inden det bliver til en kritik. Du er nødt til at være lydhør overfor hvilke behov din partner har brug for at få dækket, ikke at du skal opfylde alle hans ønsker, men fordi han skal have lov at have de behov han har, ligeså vel som du.

 Det nemmeste er at give din mand skylden for at du ikke får det du har brug for i dit parforhold, men det er så meget mere konstruktivt, at se på dit eget bidrag i forholdet på godt og ondt. Det er i øvrigt også det eneste sted du kan ændre noget. Får du sagt fra de steder, hvor du har behov for det og får du fortalt hvad du har brug for, så din mand har muligheden for at opfylde dine ønsker og dække dine behov?

 Husk I er hinandens nærmeste, parforholdet er jeres mulighed for at udvikle jer sammen og det kræver en helhjertet indsats at bevare eller genopbygge et kærligt forhold og det skal genopbygges efter en børnefødsel, fordi det er så stor en omvæltning med helt nye roller til følge. På den måde kan I begge have følelsen af at være lige præcis i det forhold I ønsker Jer og må ske endda få det til at vare til døden jer skiller