Ja, ja, jeg ved godt, at det er mig, der er noget galt med. At det er mig, der er mangler ressourcer og sådan. Jeg ved også godt, at man lige skal i synk med ferien, og at det godt kan tage noget tid. Og ja, jeg er klar over, at vi er ekstremt privilegerede at have umanerligt aflastningsvillige bedsteforældre ved hånden i disse feriedage. MEN (for sådan et er der selvfølgelig), lige præcis i dag føler jeg bare, at ordet familieferie er temmeligt misvisende. Ikke så mange kulørte drinks og langstrakte læseseancer. Ikke så mange, lange rolige middage og Kiggen Dybt I Ægtefælles Øjne. Altså bare familieferie, som familieferie nu engang er, dog med den undtagelse, at jeg er i usædvanligt underskud.

Jeg føler mig som en ugidelig, ufokuseret og nærtagende lortemor, selv om familien er søde og normale, fuldstændigt som de plejer. Well, Sofus har godt nok pjevset lidt vel meget i dag, Oscar og jeg har haft de normale småkonflikter, jeg lå ganske vist søvnløs den halve nat, og sådan er der så mange undskyldninger, men når alt kommer til alt drejer det sig vist mest om, at jeg ikke føler, jeg har så meget energi lige nu. Det føles næsten som om, min krop og mit hoved slet ikke kan følge med skiftet mellem absurd travlhed og absolut frihed til bare at være uden planer og hverdagssysler. Og det går på en eller anden måde ud over mine ferieambitioner (og familien), fordi jeg egentligt gerne vil være sådan en mor (og kone) med ekstra ferieoverskud på alle planer. I stedet er jeg irritabel og føler, at den mindste anstrengelse tager livet af mig. Jeg føler simpelthen, at overgangen mellem stress og afslappethed er for brat, og jeg håber, at jeg snart finder ro både fysisk og mentalt, så vi alle kan nyde ferien, og så jeg kan føle ferien lidt som ferie. 

Hvad synes du, er det allersværeste ved familieferie?