Før jeg blev mor, elskede jeg at lave mad. Det gør jeg (vist nok) i princippet stadig. Det er bare det, at det altid bliver en så hektisk forestilling, at nydelsen er til at overse.

Så fordi jeg virkeligvirkeligvirkelig ikke har tid til hyggelige, langstrakte madlavningsseancer for tiden, skulle vi i går have verdens hurtigste pastaret med bacon. Og som jeg stod der og rørte og snittede og stressede, fik jeg øje på baconpakken og kom i tanke om en form for hobby, jeg engagng havde. Eller hobby er måske så meget sagt, for det betyder vel, at man brænder for noget og måske ligefrem er god til det, men hvis ikke hobby, så i hvert fald noget, jeg engang tænkte ofte over.

Hvem er det egentlig, der finder på de der serveringsforslag, man altid finder på emballagen? Hvem tænker, ’serveringsforslag med bacon, siger du? Bom, bom, bom – hvad med et icebergblad fyldt med ristede bacon? Mums’?

Svin på salatfad, anyone?

Svin på salatfad, anyone?