Oscar: Mor, er drengen Nanna?

Mor: Hvorfor tror du, det er en dreng? Nanna er altså en pige.

Oscar: Hvor er pigen så?

Mor: Jamen, det er hende der, der er pigen (peger).

Oscar: Men hvorfor er hun så en dreng?

Jeg har egentlig aldrig tænkt, at vi var sådan nogle, der gjorde det meget i at fortælle Oscar, hvad drenge kan og piger kan. Hvordan drenge ser ud og piger ser ud. Hvad der er drengeopførsel og pigeopførsel. Da Oscar og jeg så Nanna i går, gik det dog alligevel op for mig, at min førstfødte altså på ingen måde ville acceptere, at det korthårede barn i fjernsynet var en pige. Han kunne ganske enkelt ikke begribe det, og derfor kom jeg til at tænke på, hvor meget vi måske alligevel overfører traditionelle kønsopfattelser til vores børn. F.eks. er jeg, når alt kommer til alt, ret konservativ med hensyn til påklædning. I hvert fald er 90 % af børnenes tøj ‘drengetøj’ i ‘drengefarver’. Ligesom cykelhjelme, cykler og en god del af interiøret i børneværelset.

Der findes rigtig mange kloge mennesker, der ved en masse om hvilke positive og negative ting, der er forbundet med børns opfattelse af køn og kønsroller. Jeg ved ikke så meget. Ikke engang, hvad jeg selv skal mene. Jeg ved dog følgende:

Jeg ønsker , at vores børn skal vide, at man kan være dreng/pige på rigtig mange forskellige måder. Jeg synes, det er fint, at mine børn identificerer sig med deres køn, men jeg vil gerne have, at deres opfattelse af kønnene ikke er for unuanceret.

Jeg ønsker, at de skal blive selvstændige individer, der ikke forventer, at kvinder gør sådan, mens mænd sådan, men at man gør, hvad man kan som menneske.

Jeg ved, at det betyder noget for Oscar at kunne identificere sig med de andre drenge udfra de regelsæt sådan en flok drenge nu engang har, og jeg er slet ikke i tvivl om, at institutionen har stor indflydelse på, hvordan disse regelsæt defineres.

Jeg vil ikke forhindre mine børn i at lege med traditionelt pigelegetøj, men heller ikke decideret fremelske deres lyst til at gøre det. Jeg tror alligevel, at børn leger med det, de gider. Lige nu er det for Oscars vedkommende bl.a. Ninja Turtles, Star Wars-ting, togbane og sværd, men han går også rigtig meget op i mere kønsneutrale ting som at synge, læse bøger og spille spil. Og det er rigtig fint, så længe det er af lyst, og ikke fordi han føler sig presset til, at han følge ’drengeidealer’.

Som sagt ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg mener. Måske snarere, hvad jeg ikke mener. Lige nu er Oscar så lille, men jeg håber da, at han snart vil forstå, at hunkønnet ikke er defineret af længden på deres hår. Dog har jeg ikke tænkt mig at lade mig kronrage for at illustrere det. Selv om vi i det store hele er fælles om tingene herhjemme, vil jeg måske fremover gøre mere ud af at signalere, at vi gør, de ting, vi gør med udgangspunkt i, hvad vi godt kan lide, og ikke fordi opgaverne er bundet op på vores køn. 

Hvilke overvejelser gør du dig omkring børn og kønsidentifikation?