Line: Selv om jeg nu heller ikke synes, at lottogevist OG rig ægtemand lyder dårligt, så håber jeg også at finde middelvejen.

iBaby: Jeg kunne godt huske, at det var din første arbejdsdag i dag, og jeg har skænket dig mange tanker i løbet af dagen. Jeg håber, at du klarede dig gennem dagen i nogenlunde fin stil.

Anne: Jeg kender jo alt for godt det der med at komme til at tænke så meget over virkeligheden, at man får en smule ondt i maven. Det er pisse uretfærdigt, at det skal være så svært at finde tid sammen med børnene, men heldigheldigheldigvis hjælper det en lille smule på klumpen i maven, når man ser, at børnene trives i den dagligdag, der nu engang er en realitet for dem.

LotteB: Planlægning er helt sikkert et stykke af nøglen. Efter min første barsel lavede jeg noget, jeg kaldte Struktur Reformen, hvor jeg skrev alt ned i forhold til madplan, hente/bringetider, osv. Denne gang er jeg ikke så struktureret, men hverdagen er heller ikke helt så hård lige nu, fordi far herhjemme er på deltidsbarsel. Og en rengøringskone er det første, vi går ud og finder, når Sofus ikke længere bliver passet herhjemme.

Kat: Skønt at se dig! Jeg kan godt forestille mig, at man også nogle gange kan fantasere om at have muligheden for at sende sine søde børn bare et par timer i børnehave, selv om man nyder deres selskab :-D. Men for pokker, hvor er det fedt, at I bare har kastet jer ud i sådan et rejseprojekt. Jeg er altså stadig pissemisundelig.

Kat, Tina og Linsen: 30 timer er absolut drømmen for mig, og vi ville helt bestemt være villige til at skære lidt ned for festlighederne for mere tid med børnene. Desværre er det stort set umuligt for mig at gå ned i tid på mit nuværende job endsige finde et andet 30 timers job (pga. det der med uddannelsen). Vi ejer i forvejen hverken bil eller bolig, så vi er heldigvis fleksible på den måde, at der ikke SKAL en millionmillard på bordet hver den 1.

Alle: Endnu engang tak, fordi I tager jer tid til kommentarer. Det gør mig simpelthen så glad. Nu må jeg i seng, så jeg kan komme hen på det der job i morgen.

Kh.

Jeg synes ganske enkelt, at det er FANTASTISK at være tilbage; jeg dyrker fagligheden, følelsen af at være god til andet end dikke dikke og ikke mindst sceneskiftet…

Men men men når det er sagt, så er de hektiske morgener og eftermiddage hæslige! Og i dag hvor jeg halsede afsted efter et møde for at nå vuggestuen 3 min i lukketid (som er kl 17) havde jeg en rigtig dårlig smag i munden! Jeg vil være Mor med Overskud for mine børn – intet mindre. For os håber jeg løsningen hedder au pair, i hvert fald kommer hun til foråret. Lidt længere nede af vejen (læs efter barn nr. 2) vil jeg overveje en 30 timers arbejdsuge og håbe på, at jeg på den måde både kan opfylde ønsket om at se mine børn noget mere, mens jeg på samme tid (nogenlunde) dyrker jobjeg’et…

Til gengæld har vi så ingen “karrierer”. Det er ikke os, der trækker de største og mest timetunge læs på arbejdspladserne. Altså, vi har fine job, som vi er glade for, men vi er ikke karrieremennesker. Job og bopæl er valgt med tanke på, at det skal kunne lade sig gøre at transportere os rundt på cykler. Ligeledes har vi ikke noget hus og har heller ikke ambitioner om at få et, for så vil vores liv ikke længere hænge sammen rent økonomisk.

Vi nyder, at vi har tid til hinanden, og at vi har luft i økonomien til fx at rejse. Og så prøver vi at lade være med at hænge alt for meget fast i tanken om, hvad der IKKE kan lade sig gøre. Lige nu er lejligheden fremlejet, børnene er meldt ud af børnehave, avisabonnementet sat på stand by, pladerne taget af bilen og vi har begge orlov fra jobbet og er taget ud at rejse i et halvt år. Det har krævet opsparing og selvfølgelig noget forberedelse, men vi har faktisk ikke slået knuder på os selv eller brændt nogen broer for at det kunne lade sig gøre.

Så lige nu er der samvær for alle pengene – og vi overvejer indimellem, om det mon ER så slemt lige at sende sine børn et par timer i thailandsk børnehave, så man liiiige kan trække vejret igen. ;)

Anyways: Jeg ved godt, det ikke er lige nemt for alle, men for os har det været et godt valg at skrue ned for antallet af arbejdstimer og så tage de økonomiske konsekvenser af det.

Tror at det handler om planlægning, tilrettelægning og at være i nu’et. Så kan de dér 1-3 timer, som vi mødre får dagligt med vores børn, være ret gode. Og så måske også tillade sig den luksus, som en rengøringskone kan være…og så tænke lidt kreativt over hvorfra familiens indkomst kan komme (- og nej, jeg tænker ikke på at røve en bank, men at være selvstændig – hvilket den ene af os er derhjemme).

Jeg må indrømme at jeg synes ikke helt at finanskrisen kan få skylden for at man ikke giver sig selv det “løs i røven” som skal til for at leve drømmene ud (nok mere et spørgsmål om vi er bange…). Det må kunne/skal lade sig gøre – og engang imellem synes jeg at vi lykkedes 100% derhjemme med tid og nærvær. Og så holder jeg meget fast i de øjeblikke – for de er dér jo!!

Faktisk var det først for nogenlunde nyligt at jeg – helt nøgternt – kom til at regne lidt på børnetimer-i-institution versus børnetimer-derhjemme (i vågen tilstand, forstås)… og selvom jeg måske havde haft en ubehagelig, lurende fornemmelse siddende et sted indeni, blev jeg egentligt lidt chokeret, da det for alvor gik op for mig. Mine børns liv bliver primært levet, udlevet, gennemlevet sammen med institutionens pædagoger – ikke med mig eller far’en som rejsefæller og observatører! Synk.

Det er altså et svært regnestykke at komme til fred med, synes jeg. Også SELVOM man jo godt ved, at alle i familien har brug for at opleve og leve på egen hånd af og til. Hvis ikke finanskrisen lurede bag hver en busk, beslutningstager og under sengen i mørket, kunne man næsten drømme om, at 30-timers-arbejdsuger blev en lovbestemt rettighed for forældre til samfundets yngste.

Det kunne endda gå, hvis det var af og til, det skulle være sådan. Men det er HVER DAG! Jeg forstår slet ikke, hvordan jeg skal kunne klare at undvære Øglen i 8-9 timer om dagen, 5 dage om ugen, og jeg kunne godt have lyst til at tude en lille smule over det. Også selv om det ER rart at have tid for sig selv henne på arbejdet.

Jeg lurer derfor lidt med her. Det KUNNE jo være, at der var en Voksen derude, der sad inde med svaret…